1. fase - vision

Den første fase havde til formål at indkredse de perspektiver, ønsker og målsætninger kommunalbestyrelsen havde til udviklingen af hospitalsgrunden.

2. fase - parallelopdrag

I parallelopdragsfasen, blev tre 3 rådgiverteams inviteret ind i en proces, hvor de på baggrund af den vision og det program kommunalbestyrelsen i forbindelse med visionsarbejdet havde vedtaget for området, udarbejdede deres ideer og skitser til, hvordan grunden kunne udvikles. Herefter fulgte en evaluering, borgernes mulighed for at komme med input, samt en faglig kvalificering. I forlængelse af denne evaluering og kvalificering blev der taget politisk beslutning om, at det var delelementer fra alle tre forslag der dannede udgangspunkt for udviklingsplanen.

3. fase - udviklingsplan

I den tredje fase blev en udviklingsplan for grunden udarbejdet. Med udgangspunkt i delelementer fra de tre forslag og i kombination med at planen skulle være robust i forhold til en fremtidssikret hverdag, f.eks i forhold til renovation, transport, digital infrastruktur mm. Endvidere blev samarbejdet med forsyningsselskabet i forhold til klimaløsningerne og landskabet kvalificeret yderligere.

4. fase - salgsproces

I den fjerde fase, hvor projektet er nu, danner udviklingsplanen grundlaget for en udbudsproces, grunden(e) udbydes til salg med krav om at levere et købstilbud der rummer konkretisering af, hvordan de bydende vil omsætte udviklingsplanen i deres forslag til de første byggefelter i PH Park, og hvilken pris de vil tilbyde for grunden.

5. fase - realisering

I denne fase realiseres PH Park, landskabet etableres og den første etape af bebyggelse forventes at påbegynde.